Dyrlæger: Landmænd skal kunne straffes hårdere

Det kan være svært for danske dyrlæger at sanktionere producenter, der bryder reglerne for dyrevelfærd, mener dyrlægeforening.

Danske dyrlæger mangler effektive redskaber til at sanktionere landmænd, der overtræder reglerne for dyrevelfærd. Det mener Den Danske Dyrlægeforening, som i en pressemeddelelse reagerer på TV 2's dokumentar Hvem passer på grisene?.

Dokumentaren satte torsdag i sidste uge spot på tilfælde, hvor landmænd havde overtrådt regler om syge og tilskadekomne dyr og modtaget sanktioner fra Fødevarestyrelsen.

Dyrlægeforeningen peger på, at embedsdyrlægerne i Fødevarestyrelsens nuværende muligheder for at straffe regelbrud er utilstrækkelige.

- Sanktioneringsmuligheder som bøder er fraværende, og overtrædelser, der burde føre til klare konsekvenser, ender ofte som lange og ineffektive sagsforløb, skriver foreningen.

Dyrlægeforeningen efterlyser, at politiske intensioner følges op med med konkrete tiltag, der kan styrke Fødevarestyrelsens kontrol og sikre, at reglerne bliver håndhævet bedre.

Læs også