Mælkeproducent Peder Kamstrups og fodermester Ida Nordestgaard stod med en udfordring: Hvordan kan vi få køerne til at æde mere af bedriftens korn, sænke udgifterne og lokke køerne bedre til malkerobotterne? Løsningen var et skifte til DLG’s robotfoder Malko Pro 26.
På Peder Kamstrups bedrift syd for Holstebro er der sket en markant ændring med ganske få midler. I efteråret valgte landmanden, som har i alt 400 årskøer fordelt på to ejendomme at skifte robotfoder, og det har medført en markant større søgning mod malkerobotten.
Sådan lyder budskabet fra fodermester Ida Nordestgaard, som er glad for, at en lille ændring kan betyde en så stor forskel.
Der er omtrent 340 hektar planteavl på bedriften, og en af udfordringerne var at få køerne til at æde mere af bedriftens egenproducerede korn.
- Der var et ønske om at sænke udgiften, og det er alt andet lige bedst, hvis man kan få køerne til at æde det, man selv producerer, siger Ida Nordestgaard, som har været fodermester på bedriften siden 2017.
Det er Peder Kamstrup, der står for alle de store økonomiske beslutninger, mens Ida Nordestgaard tager mange af de primære foderbeslutninger i hverdagen.
Mere velsmagende
Det nye foder går under navnet Malko Pro 26, og Peder Kamstrup fortæller, at det har været en succes i forhold til bedriftens mål med at supplere bedriftens grundration med robotfoder.
- Køerne tager cirka ekstra tre tønder korn ind om dagen nu, lyder det fra landmanden, der i samarbejde med DLG kom frem til, at det kunne være en vej at gå at skifte robotfoder.
Fodermesteren fortæller, at hun har kunnet mærke en ændring i køernes opførsel, siden de skiftede robotfoder.
Foderet er mere velsmagende, og det betyder, at køerne – i denne specifikke stald, hvor der er 140 årskøer – i langt højere grad søger staldens to malkerobotter, hvilket gør en række ting meget nemmere.
Systemet på bedriften er en gastæt silo, hvor foderet kommer ind i et påslag, hvorefter det kører det ned til robotten.
Større koaktivitet
- Vi har fået en større koaktivitet omkring robotten. Og de nye køer som skal malkes ind, har været ganske nemme at malke ind. De er nemmere at få i robotten igen, siger Ida og tilføjer:
- Nu har vi lige haft 10 nye køer, og der har stort set ikke været problemer med dem i perioden. De søger foderet med det samme, og så står de mere stille, når de skal søge, i stedet for at de »flyver« frem og tilbage.
Køerne har også været nemme at få ind i robotten til de efterfølgende malkninger.
Foderpillerne er ifølge Ida Nordestgaard lette at håndtere i hverdagen.
- Jeg synes, det er nemt, og det skal det også bare gerne være. Det klumper sig ikke sammen, og så smuldrer det kun meget lidt, siger hun og fortsætter:
- Det er virkelig nemt, som det kører nu. Og jeg vil sige, at hvis man oplever problemer med, at køerne søger robotten, kunne man prøve at skifte til Malko Pro 26.
Hun peger på, at ledigheden pt. er 10 procent, hvilket er i den lave ende. Et tegn på, at køerne er gode til at søge robotterne hele døgnet.
Burde give ekstra ydelse
Der er en gennemsnitlig årsydelse mellem 10.500 og 11.000 kg mælk pr. ko.
I efteråret, hvor køerne gik over til den nye foderblanding, har der ikke direkte kunnet måles en forøget ydelse, men det skyldes, at der har været andre udfordringer. Blandt andet fordi den gamle selvkørende foderblander brændte af, og derudover har vejret også givet en række udfordringer i forhold til foderet.
- Så det er lidt svært at gå ind og pege på, at der har været en bedre ydelse, fordi det svinger meget. Men det burde altså medføre noget ekstra i ydelsen, når der nu er denne gode søgning mod robotten, mener Ida.