Søndag aften oplyste Ministeriet for Grøn Trepart, at der var indgået en politisk aftale om den grønne trepart. Aftalen blev præsenteret på et pressemøde mandag formiddag, og indholdet i aftalen kan du læse om her.
I slutningen af juni blev regeringen og parterne i den grønne trepart enige om et langsigtet grundlag om omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen.
Siden har der de seneste måneder været forhandlet frem og tilbage om en politisk aftale. Fra flere parter har der været meldinger om hårde forhandlinger, men sent søndag aften blev der indgået en politisk aftale om den grønne trepart, og mandag formiddag blev den præsenteret på et pressemøde.