Høst af vinterraps

Ensartede vinterrapsmarker kan høstes direkte, mens uensartede marker med fordel kan skårlægges eller nedvisnes. Høstmetoden kan besluttes på skårlægnings-tidspunktet, når afgrøden har et gulligt skær.

Det er vigtigt, at rapsen høstes på det rigtige tidspunkt, så man høster det størst mulige frøudbytte af standardkvalitet.

Det skriver Agri Nord i deres Plantinform, og understreger, at det optimale tidspunkt for direkte høst er cirka 10 dage efter tidspunktet for skårlægning.

- Der vil dog normalt være behov for tørring af frøet på dette tidspunkt, siger planteavlskonsulent Hanne K. Kristensen.

Hun påpeger, at nu hvor flertallet af vinterrapssorter på markedet har resistens mod skulpeopspring, og derfor ikke er så udsatte for dryssespild, bør denne sortsegenskab udnyttes, til at få den sidste tilvækst med ved ikke at høste for tidligt og til at undgå behov for tørring.

Landsforsøg peger ifølge konsulenten på, at sorter med skulpeopspringsresistens kan opretholde udbytteniveauet op til to til fire uger efter det optimale høsttidspunkt.

Risikoen for længerevarende fugtige vejrforhold når rapsen er moden, kan imidlertid føre til spirede frø i skulperne, hvilket betyder, at under sådanne vejrforhold skal rapsen høstes når den er moden, og høsttidspunktet således ikke udsættes unødigt.

Direkte høst

De fleste foretrækker direkte høst, og da de fleste sorter som nævnt har skulpeopspringsresistens kan høsten med fordel udsættes lidt, så man får den sidste tilvækst med.

- Direkte høst skal gennemføres, når frøene er sorte. Det vil oftest være 10-14 dage efter det normale tidspunkt for skårlægning, siger Hanne K. Kristensen og påpeger, at forhold som en kraftig afgrøde, der modner jævnt, er afgørende for beslutningen om direkte høst.

Der bør som minimum være monteret sidekniv i den ene side af skærebordet.

Forsøg fra Frankrig og Sverige indikerer, at spildet kan reduceres med op til 80 procent, hvis der anvendes forlænget skærebord i forhold til et standardskærebord.

- Spildet sker hovedsageligt midt på skærebordet, og risikoen for spild øges med afgrødens størrelse, fastslår Hanne K. Kristensen.

Skårlægning

I marker, hvor rapsen afmodner uens eller marker med mange kamiller, og hvor der kan sættes en tilstrækkelig stub, kan skårlægning gennemføres op til en uge senere end normalt uden væsentligt tab af frø.

- I år vil det dog ikke være muligt at sætte en tilstrækkelig stub i mange af markerne, vurderer planteavlskonsulenten og anbefaler, at man, hvis skårlægning vælges, gennemfører den efter at duggen er faldet, så skulperne er fugtige og har mindre tendens til at springe op. Dette vil også gælde for sorter med resistens mod skulpeopspring.

Hun henleder opmærksomheden på, at man i for eksempel grubbesåede afgrøder, hvor rækkeafstanden er stor, skal være opmærksom på, at skåret kan falde ned mellem stubbene, så der kommer mindre luft ind under afgrøden med en ringere tørring til følge.

Rapsen skal skårlægges, når afgrøden har et gulligt skær og cirka halvdelen af frøene er blevet sorte.

Nedvisning med glyphosat.

Nedvisning af vinterraps bør begrænses til marker med kvikgræs og andet rodukrudt.

- Som nævnt har de fleste nye sorter resistens mod skulpeopspring, hvorfor rapsen kan tåle at stå på roden eller ligge på skår uden frøspild. Ved at undlade nedvisning med glyphosat inden afgrøden er helt moden, udnyttes også hele rapsens potentiale for at fylde frøene, forklarer Hanne K. Kristensen.

Glyphosat-midlerne kan bruges, hvis der er kvik, tidsler eller større mængde ukrudt efter fejlslagen ukrudtsbekæmpelse. Nedvisning med glyphosat-midler kan ske to til fire dage før normalt skårlægningstidspunkt, altså når størsteparten af skulperne i

rapsen er gulgrønne, og der er enkelte sorte frø. Den behandlede afgrøde høstes direkte typisk to til tre uger efter sprøjtning. Behandlingsfristen er 10 dage, og raps til udsæd må ikke behandles.

Dosis

Der anvendes cirka 1.000 gram aktivt stof pr. hektar svarende til 2,25 liter glyphosatmiddel med 480 gram pr. liter. Glyphosat-midler bør tilsættes 2,0 liter ammoniumsulfat + 0,1-0,2 liter spredeklæbemiddel pr. hektar for at sikre effekten under mindre gunstige forhold (lav luftfugtighed) og for at modvirke effekten af eventuelt hårdt vand.

Alternativt kan der, ifølge Hanne K. Kristensen, anvendes additivet NovaBalance eller et andet forsurende additiv, i en dosering afhængigt af vandets hårdhedsgrad.

Additiver tilsættes før glyphosat-midlet hældes i tanken.

- Hvor afgrøden er befængt med eksempelvis tidsler, kan dosis øges til mellem 1250 og 1440 gram aktivstof pr. hektar. Læs dog altid etiketten for det aktuelle middel med hensyn til maksimal dosering, råder planteavlskonsulenten.

Vandmængde

- Der kan anvendes en vandmængde på 150 liter pr. hektar ved nedvisning af raps, mens vandmængden i meget ukrudtsbefængte afgrøder herunder arealer med tidsler øges til 180-200 liter pr. hektar for at opnå tilstrækkelig nedtrængning i afgrøden.

- Anvend lavdrift-/refleksdyse eller kompakt luftinjektionsdyser, for eksempel ISO 0,3 (blå). Luk de to yderste dyser når der kører langs markkanten, så græskanten ikke bliver nedvisnet, hvilket giver plads til at gold hejre og burresnerre kan etablere sig og herfra sprede sig ind i marken, lyder anbefalingerne.

Følgende forhold styrker beslutningen om direkte høst:

• afgrøden modner jævnt

• afgrøden er kraftig eller passende i leje

• der er sidekniv på mejetærskeren

• afgrøden er ren (fri for ukrudt og grønne plantedele)

• den høstede vare kan tørres straks efter tærskning

Kilde: Agri Nord

Læs også