Deltagelse på dyrskue har stor værdi

Formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard understregede, at deltagelse på dyrskue er vigtigt for at vise alt det, dansk landbrug står for. Han understregede, at landbruget er et erhverv, man godt kan være stolt af.

Formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard fremhævede dyrskuet som et af årets højdepunkter.

- For os landmænd er der mange højdepunktet i løbet af året. Et af dem er, når vi skal på dyrskue.

- Dage, hvor man lader mark og stald være og drager afsted til en plads med dyr, mennesker og livsglæde. For os landmænd skaber dyrskuet stolthed.

Et erhverv der går forrest

Søren Søndergaard fremhævede, hvordan dansk landbrug repræsenterer et erhverv, der ofte går forrest.

- Til alle tider har landbruget være gode til at levere mad. Men samtidig, har vi også forholdt os til den udvikling, der sker. Vi laver grøn energi og går ind i udfordringen med at gøre vores landbrug mere og mere klimaneutralt.

- I dag har mange mennesker et forhold til landbruget, som ofte er baseret på fordomme. Det gør det endnu mere vigtigt, at vi altid er klar til at vise vores besætninger og produktioner frem.

Lidt bedre hver dag

Formanden understregede vigtigheden af, at landbruget bakker op om dyrskuerne og deltager.

- Vi er ved at finde ud af, hvordan vi kan gøre det hele en lille smule bedre i morgen. Det vil vi gerne vise frem, fastslog han og takkede især landmandsfamilierne for at deltage i dyrskuet.

- Det har stor værdi for os alle sammen – for hele erhvervet, sluttede han.

Læs også