Den kommende Agritechnica-udstillingen bliver fornyet med et nyt udstillingskoncept, syv dage og syv fokusområder, der skal give hver udstillingsdag et unikt fokusområde. Effektivt Landbrug har besøgt DLG’s hovedkontor i Frankfurt am Main og talt med projektdirektøren for Agritechnica. Her arbejder en stor gruppe af eksperter med at gøre udstillingen attraktiv, informativ og inspirerende for de besøgende.
Agritechnica, der afholdes hvert andet år i Hannover Messecenter, er verdens største indendørs udstilling for landbrugsmaskiner. Med næsten 2.800 udstillere i 2023 og knap en halv million besøgende fra hele verden kræver det både minutiøs planlægning og stort engagement at få udstillingen til at lykkes.