Ensileringsmiddel skal rykke niveauet det sidste stykke

Grovfoder er et af kodeordene på mange kvægejendomme. Ved de 390 årskøer hos Ørskov Agro ved Spjald i Vestjylland er det ingen undtagelse.

- Planteavlen er den vigtigste spiller for det hele. For uanset hvor mange penge du bruger på tilskudsfoder, finder du aldrig noget, der er ligeså godt som ordentligt grovfoder. Og hvis fodringen ikke fungerer, får du smæk for skillingen med det samme, siger driftsleder Jacob Ørskov.

Derfor har han også været meget omhyggelig med at få både græs- og majsensilage kørt godt sammen og dækket af efter alle kunstens regler. Alligevel har resultatet ikke været som håbet.

- Vi syntes selv, vi havde fået ensileret græs af en rigtig god kvalitet, men alligevel har vi måtte smide 20 procent af det ud, fortæller Jacob Ørskov, der har haft Mai-Brit Trier Voss fra Lallemand Nordic forbi ensilagestakkene for at se, hvad der kunne gøres bedre.

- I forhold til management af stakkene var der ikke noget at komme efter. Ensilagen var rigtig fint kørt sammen, der var ikke åbnet for meget og der var en fin snitflade. Det er sådan noget, vi oplever af og til; man gør alt rigtig, men alligevel driller biologien, forklarer Mai-Brit Trier Voss, der gerne vil have de danske landmænd til at kigge mod udlandet, når det handler om håndtering af grovfoder.

Kræver god management

Hun forklarer, at omkring 80 procent af de større mælkeproducenter i USA bruger ensileringsmiddel, det samme gør sig gældende i Baltikum, mens andelen i Tyskland og England er 30-40 procent.

- Herhjemme vil jeg tro, at cirka 10 procent bruger ensileringsmiddel. Der har været fokus på mange andre ting end det grovfoder, der ligger ude i stakkene, men det har begyndt at rykke sig lidt over de seneste år, konstaterer hun, og fastslår, at ensileringsmiddel altså ikke er en trylledrik, der kan redde dårlig management, men en forsikring til de landmand, der i forvejen har styr på håndteringen af ensilagen.

- Mange har stadig den opfattelse, at ensileringsmiddel kun er noget, man bruger, når det er gået galt. Det er ikke rigtigt. Ensileringsmiddel kan ikke redde en dårlig stak, men det er en naturlig medhjælper til de bakterier, der i forvejen er ude på marken, men som man ikke kan vide, hvor mange der er af, og derfor nogle gange ser moder natur spille én et puds, selvom man har gjort alt rigtigt. Med ensileringsmiddel er man sikker på at pH-værdien forholdsvis hurtigt kommer ned, hvor nedbrydningsprocessen stopper.

Betaler sig

Hos Jacob Ørskov har grovfoder-fokusset før i tiden kun omfattet ensileringsmiddel i kolbemajsen, men nu gælder det altså også græsset og helsædsmajsen.

- Mange vil synes, at det er meget at bruge 50.000 eller 100.000 på ensileringsmiddel, men vi har regnet ud, at det minimerede spild kan betale for det hele. Samtidig skal vi ikke have en medarbejder til at bruge 20 minutter på at skovle dårligt foder væk, når han åbner stakken. Det giver også en stor tilfredsstillelse hos mandskabet, at man udnytter ressourcerne, konstaterer Jacob Ørskov, der har haft ansvaret for bedriften, siden hans far og farbror overtog den som konkursbo i december 2017.

- I forhold til arbejdet i marken har det også givet meget at køre med 16 meter faste kørespor. Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at det har hævet græsudbyttet med 40 procent

Jacob Ørskov, Ørskov Agro

Siden er der sket meget på gården. Blandt andet har 2.500 kvadratmeter asfalt og et par 19 meter brede plansiloer gjort håndteringen af grovfoderet noget lettere.

- Vi har en medarbejder, der også arbejdede her, før vi overtog gården, der har fortalt, at han brugte en halv time mere end han gør nu, hver gang han skulle ud og hente ensilage i en markstak, siger den 24-årige driftsleder.

Ny blanding og faste kørespor

Også i marken forsøger Jacob Ørskov at skubbe til grovfoderkvaliteten.

Med i alt 450 hektar ejet jord, 500 hektar i forpagtning og 150 hektar i pasningsaftale, kører Ørskov Agro med omkring otte forskellige afgrøder i rotation – afhængig af forholdene på de enkelte arealer. Og selvfølgelig er grovfoder en væsentlig del af opskriften.

- Hjemme i siloen er vores management, hvor den skal være. Nu skal ensileringsmidlet gerne skubbe niveauet det sidste stykke op, mens vi ude i marken forsøger at gøre tingene endnu bedre til denne sæson ved at lægge om med en græsblanding 35 med rajgræs og hvidkløver i stedet for rødkløver, fortæller han.

- I forhold til arbejdet i marken har det også givet meget at køre med 16 meter faste kørespor. Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at det har hævet græsudbyttet med 40 procent, siger Jacob Ørskov, der på et normalt år henter 13.000-14.000 foderenheder pr. hektar græs over fem slæt.

- På de gode år kommer vi over 15.000 foderenheder, mens et problematisk år som sidste år nok har givet omkring 8.000 foderenheder, hvis jeg skal give et slag på tasken, siger driftslederen, der i år håber på et tidligt slæt med god fordøjelighed, som han vil blande med et par ensilagestakke fra 2016 og 2017.

Ingen risiko på grovfoderet

Mens græsset sidste år var en udfordring mange steder, kunne Jacob Ørskov se majsen på de vandede arealer give rigtig godt.

Den unge driftsleder lader dog på ingen måde heldet råde i forhold til grovfoderudbyttet.

- Jeg vil hellere tage en risiko på salgsafgrøderne end på grovfoderet. Derfor kører vi også altid med meget tidlige majssorter, hvor mange her i området ellers kører med tidlige sorter. Vi vil selv kunne bestemme, hvornår vi skal snitte og ikke risikere at vente til oktober, fortæller Jacob Ørskov, der på forhånd også har en fast plan for, hvilke arealer, der skal bruges til kolbemajs.

- Det er planlagt, så kolbemajsen er klar 14 dage efter, vi har snittet helsædsmajs, forklarer han.

Og mens ensileringsmiddel først nu bliver en fast del af programmet forhold til græs og helsædsmajs, har familiens kolbemajs fået tilsat midlet i over 10 år.