Velfærdskrav kan kamme over

REGELTYRANNI: - Jeg er elendig til at have syge dyr. Det kan godt være, at der går 330 kreaturer derude, men det er det dyr, som har det skidt, som kører i hovedet hele tiden.

Det siger Kaare Larsen om sin tilgang til dyrevelfærden hos hans produktionsdyr i malkebesætningen på Brunbjerggaard.

- I virkeligheden er det ikke særligt svært. Man skal bare sætte sig selv i stedet for dyret. Hvis man er halvsyg og har ondt i benet, er det så fedt at blive kørt et eller andet sted hen, hvor man skal stå på benene hele vejen? Nej vel? Og så gør vi det ikke. Så enkelt er det, siger han efter et akut telefonopkald under interviewet fra en medarbejder om en kalv, der skulle transporteres til Kaare Larsens faste aftager.

- Det ser ud til, at en navlebetændelse er ved at gå i leddene, og at behandlingen af kalven skal fortsætte længere. Og sådan en kalv vil jeg ikke slet ikke være bekendt at sælge, siger han med en bemærkning om, at det også ville kunne udløse en KO-sanktion, hvis det blev opdaget.

Men når det gælder staten og mejeribranchen eller forbrugerne – så kan krav til dyrevelfærd til tider løbe af sporet og gøre det svært at navigere for landmanden, lader Kaare Larsen forstå.

Topper op

Han har besluttet at gå efter kvalitetsstemplet med to hjerter i statens Dyrevelfærdsmærke, der som noget nyt her i 2020 også omfatter mælkeproducenter.

Det indebærer et krav om, Kaare Larsens køer er ude på græs i mindst seks timer om dagen, og at de skal have adgang til 0,1 hektar pr. ko. Imens skal alle kalve fra fire måneders-alderen have adgang til udeareal. Og det sidste er et problem.

- Det er besværligt. For en kvie på fire måneder kan ikke klare sig på græs. Og mange landmænds staldforhold er ikke sådan, at de kan gå indenfor og æde og så have en løbegård uden for. Men jeg har besluttet, at jeg retter ind. For jeg synes, at det vil være utilfredsstillende ikke at få den højest opnåelige mælkepris. Den vil jeg have, siger Kaare Larsen.

Han synes også, at dyrevelfærdshensyn kammer over med et krav om, at spædkalve skal gå sammen to og to fra syvendedagen af fra udgangen af 2020. Den første uge, hvor de ikke kan drikke selv, må man godt have dem i en enkelboks.

- Det vil give problemer, fordi kalvene i mange tilfælde vil begynde at sutte hinanden på navlen, også selv om de har sutteattrapper og alting. Og så kan de få infektioner. Der har jeg så toppet op langt over EU-kravene. Men det er for at få den højere mælkepris og på trods af dyrevelfærden.

Det er også overdrevet at tro, at køer under alle omstændigheder har det bedst udendøre, sådan som mange uden kendskab til køer tror.

Skyer varme dage

- Vores køer kan gå ud på græs fra klokken 4 om morgen, når de er malket. De er fuldstændig ligesom vi mennesker – de elsker at komme ud i den her kølige, sommerlige morgenluft, ligesom når vi andre holder sommerferie.

Men fra kl. 7 af er der ikke en ko udenfor mere på en varm sommerdag. De stemmer med benene, for det er ikke sjovt at være i solen, når man har de farver, som køer har. De går ind i skyggen, hvor de har et godt, blødt leje med foder og frisk vand, som de kun skal gå to meter efter for at drikke. Og så kommer der ikke en ko mere ud resten af den dag, fortæller han.

- Jeg kan sagtens sætte mig i dyrenes sted. Det er sjovt for dem at komme på græs. Men det har nogle omkostninger, også for dyrene. Mælkeproduktionen bliver svingende, og antallet af behandlinger for klovskader stiger med 300 procent, siger Kaare Larsen.

For et lille år siden havde Kaare Larsen besøg af en veganer på sin bedrift, arrangeret af TV2’s Go’aften Danmark. Veganere hverken drikker mælk eller spiser æg, fordi de synes, at det er moralsk forkert at holde produktionsdyr.

Svær dialog med veganer

- Sådan en mand er meget svær at snakke med, konstaterer han.

Veganeren troede – beretter Kaare Larsen – at kalvene kun får mælk i tre dage, og derefter kun får vand.

Kaare Larsen påpeger, at en ko giver mellem 33 liter og 35 liter mælk om dagen.

- Sådan en kalv kan jo ikke drikke hele sin vægt i løbet af en dag. Så det er da ok, at vi tager den overskydende mælk og sælger det. Der er altså nogle vrangforestillinger omkring det, som vi går og laver, siger den sjællandske mælkeproducent.

Brunbjerggaard