Det er stadig på forsøgsstadiet at blande en kornafgrøde med en eller flere proteinafgrøder. Alligevel vurderer Økologirådgivningen Danmark, at man i højere grad vil se blandingsafgrøder i år end tidligere.
Man vil i år komme til at se flere marker med blandingsafgrøder. I hvert fald hvis man spørger Erik Kristensen, som er planteavlsrådgiver ved Økologirådgivningen Danmark.
- Det er stadig på forsøgsstadiet, men der er ingen tvivl om, at der vil være flere landmænd i år, som vælger blandingsafgrøder. Det er i høj grad drevet af, at man ønsker at bruge mindre soja, siger Erik Kristensen, som ikke alene oplever, at kvægfolk gerne vil hive mere protein ud af marken, men også planteavlere.
Vårhvede og lupin
En blanding af byg og ærter har man set igennem mange år, men Erik Kristensen vurderer, at mange i år vil blande lupin og vårhvede.
- Det er et spørgsmål om at få mere protein med ind, siger han.
Her vil man ofte så op imod 80 procent lupin og mellem 20-40 procent hvede.
- Man får et højere udbytte ved blandingsafgrøder. I dette tilfælde vil lupinen give det samme udbytte og hveden kommer så oveni, siger Erik Kristensen.
Mindre sygdomstryk
En af de store fordele ved at blande en kornafgrøde med en proteinafgrøde er, at bælgplanten selv sørger for en del kvælstof. Det betyder blandt andet, at landmanden kan vælge at prioritere kvælstoffet til andre afgrøder.
- Men det har også en stor betydning rent klimamæssigt, siger Erik Kristensen.
Planteavlskonsulenten lægger ikke skjul på, at en af hans spidskompetencer, er hvad der sker under jorden. Og der sker rigtig meget, hvis man blander flere afgrøder.
- Der er meget mere liv under jorden, mange flere mikroorganismer og samtidig oplever vi afgrøder, som bliver mindre modtagelige overfor sygdomme, siger Erik Kristensen, som vurderer, at blandingsafgrøder giver en bedre jord.
Salgsafgrøder skal renses
Når alle fordelene er talt op, med mere hjemmeavlet protein, højere udbyttere, delvis selvforsynende med kvælstof, mindre modtagelig overfor sygdomme, mere liv under jorden, så er der også et men og det er at blandingsafgrøderne i nogle tilfælde skal skilles ad igen.
- Foderstofferne er ikke gearede til at tage imod blandingssæd og det betyder, at blandingsafgrøderne skal renses. Mange kan gøre det selv og ellers kan man få det gjort på foderstoffen, men der ligger selvfølgelig en omkostning der, siger Erik Kristensen.
Han fortæller at kvægfolk ofte har en fordel her.
- De kan høste med et højere vandindhold og for eksempel ensilere afgrøderne i poser, forklarer Erik Kristensen.
Hestebønner og vårraps
Igen i år vil Økologirådgivningen Danmark anlægge demonstrationsparceller ved mælkeproducent Alfred Kloster i Aulum i Vestjylland.
Som noget ny vil man blandt andet vise en parcel med hestebønner og vårraps.
- Det er som sagt stadig på forsøgsstadiet og noget vi skal blive endnu klogere på. Jeg kender blandt andet en landmand, som forsøger sig med at blande tre kornafgrøder og lupin, mest for at se hvad der sker, siger Erik Kristensen.