Ubegrænset adgang til alle artikler online
Efterspørgslen på kvalitetsbøffer er stadig stærk hos Himmerlandskød, hvor salget til foodservice ikke mærker nedgang trods markante prisstigninger på oksekød.
Tidlige sorter i god vækst sået 1. maj forventes at være klar til høst midt i september, lyder det fra Seges Innovation.
De første tørstofprøver viser højere værdier end ventet, og det kan få betydning for, hvornår kvægbrugere bør begynde at høste, vurderer Sagro.
Der bliver hos Rønhave ApS lagt store udvidelsesplaner, der omfatter to nye stalde, tre gyllebeholdere og en markant stigning i transport. Ejeren understreger, at udvidelsen især handler om dyrevelfærd og fremtidssikring.
Raceforeningen for Dansk Jersey inviterer til årsmøde - I år med start på Rømø og besætningsbesøg på bedrift med knap 1.000 køer og ny stor karrusel.
Flere og større kerner betyder mere stivelse og relativt mindre protein i kornet, og det bør der tages højde for i foderstrategien, siger rådgiver.
Torsdag den 4. september afholder DRH årsmøde i det sydjyske.
Køer, der får pileblade som tilskudsfoder, frigiver i gennemsnit 14 procent mindre ammoniak og 81 procent mindre lattergas end kontrolgruppen, viser et nyt tysk forsøg.
Fredag den 29. august er der åbent hus ved Søren Møller i Skærbæk. Her vil man kunne se hans nye tilbygning, hvor han blandt andet er gået fra malkestald til robotmalkning.
Danish Crown Beef melder om små lagre og stabil efterspørgsel, men ser ikke mulighed for højere priser lige nu.
I et nyt notat er forskere fra Aarhus Universitet blevet bedt om at vurdere, hvor lang tid ko og kalv skal tilbringe sammen inden fravænning for at balancere fordelene ved samværet med mindst mulig stress ved adskillelse. Det fortæller Aarhus Universitet om i deres nyhedsbrev.
Udarbejdelse af salmonella dublin-handlingsplaner skal ske hurtigere. Til gengæld går der længere tid mellem Fødevarestyrelsens kontrol.
Seges Innovation er i gang med at undersøge, hvor meget metan kødkvæg udleder, når de afgræsser naturarealer.
Danish Crowns aftale om leverancer til 485 McDonald’s-restauranter i Norden falder sammen med glohedt oksekødsmarked.
Ny Danish Crown-fabrik i Vejen skal sikre op mod 100 jobs og øge efterspørgslen på dansk oksekød gennem burgerkæden McDonald’s.
Efter de våde og varme sommermåneder er det desværre igen mastitis-tid. Undersøgelser viser dog, at ikke al betændelse kræver behandling. Letanvendelige tests kan påvise, om der er tale om penicillin-følsomme bakterier, og derved spare bedriften for mellem 25 til 50 procent af behandlingerne.
Anderstrup Holstein, Himmerland, investerede sidste år i en ny 40 kubikmeter fuldfoderblander fra Hoegild, blandt andet fordi blandesneglene skaber et godt flow i blandeprocessen.
Socialdemokratiets fødevareordfører Thomas Skriver Jensen mener, at slagteproducenterne bør sænke priserne, så forbrugeren kan få billigere kød. Men ifølge EU-parlamentariker Asger Christensen (V) vil politisk indblanding i noteringen være det samme som »ren kommunisme«.
Den 9. september inviterer Seges Innovation i samarbejde med Aarhus Universitet kvægbranchen til Fodringsdag 2025 i Vildbjerg nær Herning. En dag med ny viden, skarpe data og brugbare erfaringer om blandt andet metanreducerende foder og fasefodring.
Høje planter med grønne, friske blade og store kolber. Majsen stortrives, og ved Asmus Forum i Midtjylland forventer man at kunne høste op mod 14 dage før normalen – og endda op mod 2.000 foderenheder mere pr. hektar end i et gennemsnitsår.
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), lagde vejen forbi Juulsgaard på Vestfyn til en snak om brugen af Bovaer og de erfaringer, der er gjort, siden lovkrav om brug trådte i kraft ved årsskiftet.
Landmandsparret Miki og Morten Dalby Jensen, Østerbygård ved Hovborg, har bygget ny stald til deres malkekvæg. Fredag trak de fulde huse, da de holdt åben stald.
Fra næste år er det muligt at opnå yderligere et Arla-point, hvis man anvender urter i sin græsmark.
Trods sommerferieeffekt i Sydeuropa fastholder Danish Crown Beef priserne. Forbruget i Europa er stabilt, men salget til restauranter er fortsat presset af høje priser.
Slagtekalveproducenter beskylder politikere for stemmefiskeri, når de kræver lavere oksekødspriser og placerer skylden hos landmændene. Ifølge dem skyldes priserne snarere faldende kvægbestand, stigende omkostninger og de politiske rammevilkår både i Danmark og EU.
Formanden for L&F Kvæg, Christian Lund, afviser politisk indblanding i priserne på hakket oksekød. Han fastholder, at markedet er globalt, og at danske landmænd må tage højde for stigende omkostninger, strengere dyrevelfærdsregler og lønudvikling.
Automatiseret analyse kan nu genkende klovlidelsen såleblødning i klovbeskæringsboksen, lyder det fra Seges Innovation.
Seks drægtige kvier blev for nylig fundet døde en morgen, efter de øjensynligt var blevet dræbt af lyn om natten, hvor der havde været et voldsomt tordenvejr.
Brexit og pandemi forværrer rekrutteringskrisen blandt mejeriproduktionen i Storbritannien. Hver sjette producent kan være på vej ud, varsler Arla.
På fem år er prisen på hakket oksekød steget mere end dobbelt så meget som gennemsnittet for dagligvarer. Direktøren for Fødevaredanmark peger på tre hovedårsager og advarer om, at udviklingen kan sende endnu mere importkød ind over grænsen.