Landbrug & Fødevarer: - Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

- Det vil være vældigt kompliceret at overgå til et auktionssystem. Og vi har ikke gode erfaringer med komplicerede systemer. Man ville virkeligt løbe ind i nogle administrative omkostninger og rigtigt meget bøvl for landmændene, som ville gøre, at de faktisk ville få svært ved overhovedet at søge sådan en ordning.

Sådan siger Landbrug & Fødevarers sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen, til forslaget fra IFRO-forsker Michael Friis Pedersen om, at man burde overveje at indføre et auktionsprincip ved tildelingen af arealstøtte til økologer for at kunne forøge omlægningen til økologiske landbrugsarealer.

- Jeg kan godt følge tankegangen ud fra en stringent økonomisk synsvinkel. Men min erfaring med, hvad det kræver at lave en tilskudsordning, der også fungerer i praksis, siger mig, at det ikke er noget, vi kommer til at anbefale fra Landbrug & Fødevarer.

- Landbrug & Fødevare mener, at samfundet faktisk får ret meget økologi for pengene med den støtteordning, vi har. Vi mener, at tilskudsmodellen – bortset fra de administrative udfordringer, vi oplever i øjeblikket - faktisk fungerer ret godt i forhold til at understøtte efterspørgslen på mere økologi, siger Kirsten Lund Jensen.

Fremtiden for usikker

Et auktionsprincip ville indebære, at landmanden helt fra start skulle kende sine økonomiske vilkår i hele den femårige periode, som hvert tilsagn om arealstøtte løber over. Men landmanden kan ikke på forhånd vide, hvordan de årlige udbytter eller prisudsving bliver, anfører sektorchefen.

- Hele dokumentationskravet fra landmandens side for, hvad hans reelle kompensationsbehov så er, og hele den usikkerhed, der vil være for, hvad han kan budgettere med, vil gøre det svært. Jeg tror ikke, at det vil blive oplevet som tilstrækkeligt gennemsigtigt og retfærdigt. En auktionsmodel ville give usikkerhed og uforudsigelighed. Det ville give mindre økologi. Landmændene har brug for det modsatte; sikkerhed og forudsigelighed. Det er styrken ved den nugældende ordning om det økologiske arealtilskud med den femårige periode. Nu ved landmanden, hvad han har af fast indtægt fra landbrugsstøtten, siger sektorchefen.

Svært at administrere

- I forhold til den nuværende ordning med faste støttesatser hvert af de fem år vil en auktionsordning være svær for landmanden at gå i banken med, påpeger hun.

Et auktionsprincip for tildelingen af støtte vil også være meget svær for Landbrugsstyrelsen at administrere.

- Det ville være meget svært at praktisere for Landbrugsstyrelsen, hvis de skulle fastsætte tilskudssatsen ud fra et princip om fuld information om hver enkelt ejendoms omkostninger.

Kirsten Lund Jensen anfægter i det hele taget, at der skulle være nogen stor en risiko for pengespild ved en økologiske arealstøtte i kraft af, at støtten for nogles vedkommende overstiger den merudgift, som de har ved at drive økologisk landbrug i stedet for konventionelt. At nogle, altså, bliver overkompenseret, som IFRO-forskeren siger.

Mange vil være underkompenseret

Kirsten Lund Jensen indvender, at dårlige udbytter eller priser i en økonomisk svær femårsperiode lige såvel kan indebære, at en økologisk landmand ender med at være underkompenseret.

- Jeg tror, at man i praksis ofte vil kunne finde tilfælde af en underkompensation hos landmænd, som har omlagt til økologisk drift, siger hun.

Det bøder på problemet, at der er indført et såkaldt N-tillæg til typisk økologiske planteavlere, som ikke gøder så meget som de økologer, der har husdyr, typisk gør.

- Netop fordi vi har fået den del ind, så er ordningen faktisk blevet endnu bedre. Det er noget, som Landbrug & Fødevarer har arbejdet for at få, netop fordi vi kunne se, at der var nogle landmænd, som ikke bød ind på den gamle støtteordning. Der var flere landmænd på især Fyn og Sjælland, som kunne være med, da man indførte det N-tillæg. Det fik faktisk omlægningen til at stige, siger Kirsten Lund Jensen.

Både IFRO-forskeren og Landbrugsstyrelsen selv opererer med en såkaldt dødvægt af pengespild i de investeringspuljer, som landmændene kan søge penge fra under Landdistriktsprogrammet, både de økologiske og de konventionelle.

Ikke noget stort spild

For den foregående programperiodes vedkommende (2007-2013) var - ifølge Landbrugsstyrelsens skøn - omkring 22 procent af støttekroner spildt i den forstand, at pengene gik til landmænd, som alligevel ville have foretaget den selvsamme investering, som de fik tilskuddet på 40 procents af udgiften til, også selv hvis de ikke havde fået den offentlige støtte.

Landbrug & Fødevarer anfægter, at der sker noget pengespild på den måde i noget større omfang.

- Man kan sige, at der er en dødvægt rent teoretisk. Men det kan være svært at sige i praksis, hvor stor en dødvægt, der så er. Hvis landmanden alligevel ville have investeret i det samme bare på et senere tidspunkt, så vil han ved at have fået tilskuddet have fået ekstra penge til andre investeringer. Da ville landmanden alligevel have investeret mere, end han ellers ville have gjort. Og så har det jo også en effekt i sig selv, hvis investeringer i udbredelse af ny teknologi, som fremmer miljø og dyrevelfærd fremrykkes. Det er vel kun, hvis ingen investeringer fremrykkes, og der ikke investeres i noget ekstra overhovedet, at der er pengespild, siger sektorchefen.

At landmanden kun får dækket en mindre del af investeringen modvirker, at pengene er spildt, indvender hun også.

- Det har været vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at det aldrig måtte være tilskud på 100 procent. At det kun er på 40 procent gør, at vi kan sige, at når en landmand selv skal lægge 60 procent af investeringen, så indebærer det jo, at hans selv under alle omstændigheder skal ud og lægge nogle penge. Så der bliver ikke investeret i noget, som der ikke er brug for, siger Kirsten Lund Jensen.